Flair Capital har rådgivet Secher Security i forbindelse med salget til amerikanske Momentum Telecom, en førende global udbyder af managed services inden for blandt andet connectivity, voice, cloud og cybersikkerhed.
Transaktionen markerer en vigtig milepæl for Secher Security og styrker Momentums tilstedeværelse i EMEA-regionen.
Siden etableringen i 2018 har Secher Security udviklet sig til en specialiseret sikkerhedspartner for mellemstore og store B2B-kunder, hvor virksomheden leverer sikkerhedsløsninger til komplekse IT-infrastrukturer med høje krav til sikkerhed og skalerbarhed.